Endelig, endelig, endelig!
Min YouSee settop boks, Samsung SMT-H3106, er langt om længe begyndt at defekte – sporadiske udfald hvor HDMI signalet simpelthen forsvinder. Det holder jo ikke en meter, så jeg har fluks investeret i en HDHomeRun Dual – og på trods af at jeg ikke overhovedet har savnet den manglende PVR funktionalitet i YouSee boksen, så er det nu meget lækkert lige at kunne “bånde” Wheeler Dealers – eller endnu en af de uendelige genudsendelser
Denne pludselige nyinvestering betyder samtidig også at jeg langt om længe har fået mulighed for at bruge XBMC’s PVR funktionalitet i samarbejde med Tvheadend TV streaming serveren – og ind til videre er jeg ganske imponeret. Der er altid lidt børnesygdomme som skal luges ud men mit setup fungerer ganske godt og WAF (Wife Acceptance Factor) er fortsat høj!
Jeg vil forsøge at dokumentere hvordan jeg har skruet mit setup sammen hen over den nærmeste fremtid, for det har ikke altid været lige let at finde de oplysninger og den dokumentation jeg har haft behov for. Grundstenen i mit setup er min Debian Wheezy linux server som kører Tvheadend og kommunikerer med HDHomeRun boksen via dvbhdhomerun. Fra Tvheadend streamer jeg så til mit ASRock mediecenter i TV rummet og til min OUYA konsol i stuen. På papiret et måske forholdsvis simpelt setup, men især XBMC på OUYA er en kilde til grå hår på trods af jeg bruger libstagefright build’et.
Hvordan ser jeres XBMC PVR setup ud? – har i nogle tips til HDHomeRun setup?
- Del 1: Opsætning af HDHomeRun Dual
- Del 2: Opsætning af Tvheadend